Alene i tårnet

"Oh... Logan! Com ahora! Ir de este lugar!" Logan talte igen spansk til sig selv, og blev næsten helt irriteret over det han sagde til sig selv. Irriteret gik han over til det store vindue, i tårnet og satte sig op i det. Det var mange år siden han sidst havde gjort det. Et lille drenge smil bredte sig på hans læber. Faktisk havde han helt lyst til at være en lille dreng igen. Glæden som voksede i ham. Den var der slet ikke lige så meget nu, som dengang. Han begyndte at høre fodtrin nede fra trappen, og straks forsvandt hans smil med et sæt. Måske var det fordi at han hadede at vise sin glæde. Eller også var han bare bange for det var en eller anden, som han slet ikke havde lyst til at være sammen med.
For ham kunne det sådan set også være lige meget. Han sukkede, og tænkte så på de lektier som skulle rettes i Magiens Historie meget snart. Endnu et suk, og så en mærkelig bevægelse med hånden.
"Logan," sagde han til sig selv, og så ned i gulvet. "Logan," han trak på skuldrene og lænede sig op af vindueskarmen. Sikken en fred.....
Logan begyndte at rette lidt på sit hår, og smilede så tilfreds, da han så sit spejlbilled igennem ruden. Regnen silede ned udenfor, og endda indenfor virkede der en smule fugtigt. Hvis bare han kunne tænde for en brandeoven, eller en kamin. Han havde slet ikke lagt mærke til en marmors kamin, som stod i den anden ende af tårnet. Han trak sin tryllestav frem, og skød ild ind i kaminen. Allerede da han skød den varme ild ud, fik han det bedre. Meget bedre.

Rachel var lige kommet ud fra Ravenclaws opholdsstue, som lå i et af de øverste tårne. Derfor ville hun gerne rundt og undersøge nogle af de andre tårne, som fandtes på Hogwarts. Hun havde et par bøger i armen, og en masse pergamenter, som duede til lektier.
Hun sukkede og prøvede et af de meget høje tårne, som hun ikke rigtigt havde set før. Nysgerrigt tog hun mod til og gik op af en vindeltrappe, som gerne skulle føre til et tårn. Hun fik faktisk et lille smil på hendes læber da hun var på vej op.
Det første hun lagde mærke til da hun var kommet derop, var en marmor kamin hvor der var ild i. Det betød at der også var nogen, så hun drejede hovedet med et set, og så på hendes professor i magiens historie, Logan Carter.
Det var vidst også ham som skulle have en søn sammen med Daphne Lorraine, hendes besværgelses lærer. "Godaften Professor Carter," hilste hun høfligt, og lagde sine bøger og sine pergamenter, på en gammel støvet hylde, hvor hun håbede på at hun ikke ville glemme dem. Hun gik nærmere imod Logan, men turde ikke gå helt tæt på, før han også havde sagt noget til hende.