Der var helt stille. - Eller, helt stille var der nu ikke, for Kimberly var rigtig god til at larme.
Hun prøvede dog alligevel at være helt stille, da hun nærmede sig flokken af enhjørninger. Hun havde altid haft et særligt forhold til dem, her på Hogwarts. Normalt plejede de at løbe væk, men der var én, og kun én, som blev. Hun kaldte den for Vingummi. Blandt andet fordi hun elskede vingummier, men også fordi at hun synes dens hår havde en vingummifarve. "VINGUMMIII!" Råbte hun, lavere en normalt da hun var bange for at skræmme den væk. Alle enhjørningerne løb - ligesom de plejede at gøre, imens at der kun var én enhjørning der blev tilbage. "Vingummi?" Hun listede over imod den, og gned sin kind op imod den.
Den sagde ikke noget. Den lavede bare to stamp i jorden, med sin venstre forben. - Det plejede han altid at gøre. "Hej, igen." Nogen mente at Kimberly var den skøreste der nogensinde havde fandtes på Hogwarts.
I hvert fald så var hun en smule tosset. Hun synes at Vingummi nemlig sagde "Hej" når den lavede to stamp med venstre forben. Hvis den gjorde det med højre betød det "Gå,"
Hvor smukt egentligt. Tænke hun, og krammede Vingummi blødt.
Kimberly havde lukket øjnene, men så snart hun hørte lyde bag sig, åbnede hun den brat og stirrede som forstenet ud i luften.